mandag den 16. juli 2007

18 | podcast

Jeg får næsten aldrig set 'Den 11. time' på DR2, men nu har jeg tilføjet et rss-feed på min google reader fra dr.dk/podcast, så nu kan jeg (måske) få set et par tidligere udsendelser, fx det med David Lynch som gæst.

16, 17 ~ online værktøjer

Det bedste værktøj for mig er helt klart google docs and spreadsheets. Nemt og hurtigt at gå til.
Har sendt/delt et dokument med Britta - og jeg kan allerede følge med i, hvordan ny tekst bliver tilføjet. Smart!

14, 15 \ wiki

Er nu oprettet som bruger på wikipedia. Jeg anvender ofte wikipedia på udlånsvagter - den viser sig tit at være god til 'hurtige forespørgsler' som fx fødselsår o.l. Men der er jo selvfølgelig altid den risiko at oplysningerne er forkerte fordi alle anonymt kan ændre dem, men jeg har nu (indtil videre) ikke oplevet det.

Jeg kan i hvert fald stå inde for de oplysninger, jeg har tilføjet i den danske version af wikipedia, i artiklen om Joy Division (de sidste 4 albums under 'diskografi').

13 / Creative Commons


CC er en glimrende mulighed for alle, der ikke vil bindes af strenge copyright regler, til at udgive og dele deres værker på nettet. Der er dog ikke det store udvalg endnu - jeg fandt dette billede, som må anvendes til ikke kommercielle formål.
Mine egne billeder på Flickr er nu tilføjet en CC licens, så de kan anvendes af alle, uden jeg kommer efter dem :)

12 = Flickr

Et par fotos jeg tog ved den eksklusive David Bowie koncert i Horsens 2002 kan nu ses på flickr : http://www.flickr.com/photos/10085339@N06/
En søgning på de tags jeg har tilføjet billederne giver endnu intet resultat, men det kommer vel senere.

lørdag den 14. juli 2007

10-11 # Library Thing

En spændende måde at finde inspiration til ny læsning. Jeg har lagt en lille del af mine egne favoritter på her : http://www.librarything.com/catalog/azkbc
Og min Library Thing widget (hvordan udtales det??) ser du til højre.

8+9 : del.icio.us

Egentlig en smart ting - har gemt nogle af de sider jeg benytter oftest : http://del.icio.us/azkbc
Marit, min chat-ven, og jeg deler nu vores bookmarks.

7 ¤ Messenger

Er nu tilbage efter en længere pause.
Har prøvet Messenger - chattet med bl.a. Marit & delt filer.
Mit brugernavn er min email adresse - så tilføj mig bare som din kontaktperson!